Winemakers Dinner - Arnbjerg Pavillonen

Winemakers Dinner 5. Sep

På Arnbjerg Pavillonen er vi ved at sprænge af stolthed, for vi kan nu præsentere en eksklusiv winemakers dinner med det anerkendte italienske vinhus, Zenato. En aften, hvor du bliver forkælet med en fem retters menu, nøje afstemt med særligt udvalgte vine fra Zenato, for at sikre en harmonisk forening af mad og vin. Vi får fornemt besøg af Fabio fra Zenato, som ikke blot vil dele ud af sin viden om vinene og deres spændende historie, men også gør det hele forståeligt på dansk.

Skynd jer at booke jeres plads på 75211100 el. Arnbjerg@arnbjerg.dk

Menuen

Velkomst og snacks  

Jomfruhummer carpaccio med morkel mayo, bøgehatte, brøndkarse, græskar

2022 Vigneto Massoni 

Stegt kammusling med glaskål, havtorn, æbler, syrnet fløde

2020 Lugana Riserva Sergio Zenato

Sprængt and Kantareller, majs, syltede perleløg, nye glaseret rødbeder, glace og nye kartofler

2019 Ripasso Superiore- Ripassa

Oste fra lokalområdet med sødt og sprødt

2018 Amarone della Valpolicella Classico

Masser af bær, vanilje creme, chokolade

2018 Recioto Classico

Pris per person.

Pris 1295,-

Alle priser er per person

Zenato

I hjertet af de maleriske områder ved Gardasøens sydlige bred og de blide bakker nord for Verona, finder man Zenato – et vinhus med dybe rødder og stor passion for områdets traditionelle druesorter. Med over 75 hektarer vinmarker fordelt på ejendommene Santa Cristina i Lugana og Costalunga i Valpolicella, har Zenato specialiseret sig i at frembringe Veneto-regionens mest berømte vine, inklusiv den uforlignelige Amarone. Zenato-familien, med Sergio Zenato i spidsen siden 1960, har altid haft som mål at hæve kvalitetsbaren for regionens vine gennem innovativ vinifikation og respekt for tradition.

Zenato er en del af ‘Le famiglie dell’amarone d’arte’, en sammenslutning af 12 Amarone-producenter dedikeret til at beskytte Amarone-vinens kvalitet og omdømme. Dette initiativ understreger Zenatos engagement i at producere Amarone, og alle deres vine, af højeste kvalitet og håndværksmæssigt niveau.

Zenatos dedikation strækker sig også til bæredygtighed, hvor de arbejder respektfuldt med vindyrkning og nærområdet. I 2022 blev de certificeret af den italienske bæredygtighedsorganisation Equalitas, hvilket vidner om deres forpligtelse til bæredygtig vinproduktion.